Make the Future Present

Om Automate Partner

Hos Automate Partner leverer vi fremtidssikrede fleksible og modulære løsninger inden for robotløsninger, visionssystemer, konstruktion af specialmaskiner og dataopsamling, så vores kunder slipper for de gammeldags, kostbare, tidskrævende, fastlåste og mindre effektive lappeløsninger og i stedet kan køre med en stabil og optimeret produktion med dybdegående rapporter, maximal udnyttelse af udstyr og minimal nedetid.
+ 0
Projekter med tilfredse kunder
+ 0
ÅRS ERFARING

Make the Future Present

Det kan vi gøre for jer

Vi har over 25 års erfaring i at arbejde med effektivisering af produktionsmaskiner og løsninger og ikke mindst de mennesker, der er afhængige af, at de kører stabilt. Derfor ved vi, hvor vigtigt det er, at vi er der for jer både før, under og efter så I altid kan regne med, at jeres produktionsanlæg er i trygge hænder, når I har brug for hjælp.

Fremtidssikrede løsninger

Vi ser ikke bare på den enkelte opgave, men kigger på alle områder af jeres forretning, så vi sammen med jer kan finde frem til både de behov, som I har nu, og de behov som måske står for døren i en nær fremtid, så I ikke ender i en situation, hvor I er nødsaget til at ty til kostbare lappeløsninger, sådan som det alt for ofte har været tilfældet i branchen på grund af maskinernes begrænsninger.

Rådgivning når det brænder på eller når projektet skal i hus

Som Tech translatør bygger vi bro mellem jeres virksomhed og projektledere og de programmører der sidder i den anden ende – også ved projekter der IKKE er købt hos os.
Vores værdifulde indsats her kan forebygge de dyre misforståelser, der ofte opstår, fordi projektledere og programmører ikke taler det samme sprog.
Vi taler begge sprog, og kan derfor spare jer for både penge, tid og ærgrelser, hvis vi er med fra start, og hjælpe jer med at få den løsning I ønsker i hus, hvis skaden er sket.

Vi er med jer hele vejen!

Vi leverer totalløsninger, så I ikke risikerer at stå med et sammensat system fra forskellige leverandører, hvor ingen efterfølgende ønsker at tage ansvaret, når der opstår problemer, eller at I skal bruge jeres dyrebare tid på at forklare situationen forfra til en ny person fra en ny virksomhed hver gang, der skal laves det mindste.

Vi har markeds bedste dataopsamling og rapporteringsværktøjer

Vores rapporteringsværktøjer tager dataindsamling og rapportering til et højere niveau. Det betyder, så at sige, at I dels ikke behøver at vente på at jeres produktionsanlæg bliver dysfunktionelt eller går i stykker, så I ender med dyr nedetid og store reparationer, der kunne have været undgået. Og det betyder også, at I sikrer jer, at jeres produktion kører med mindst muligt spild.

automate partner

Vores historie

Det som gør Automate Partner til noget helt særligt, er bl.a. vores evne og vilje til at sætte os dybt ind i de processer I som virksomhed, gennemgår før under og efter produktionen af en given ordre.
Det betyder, at intet er overladt til tilfældighederne, og at vi tager ansvaret for at intet falder ned mellem to stole, så I kan lægge jeres fokus på at effektivisere og øge jeres forretning i stedet for at bekymre jer om nedbrud og problemer med jeres produktionsudstyr.

Vores tilgang er bl.a. anderledes, fordi vores baggrund hviler på et anderledes fundament, der har rod i Automate Partners stifters historie. 

Tilbage i midten af 1980’erne besøgte Lenni René Ravn sin mor på plastikfabrikken Svend Andersen Plast industri i Hårlev, hvor han blev dybt betaget af de maskiner der fremstillede urin-poser til medico-branchen, og så snart han fik muligheden, søgte han praktikplads der i både 7 og 8 klasse trods lærernes protester.
I 1994 startede Lenni i lære som automatikmekaniker på fabrikken, der nu hed Pharma Plast – og som senere skiftede navn til Maersk Medical.

Som nyudlært i 1998 valgte han straks at prøve sine kompetencer af hos en lokal maskinbygger, som havde leveret en højteknologisk specialmaskine til Maersk.
I 2002 var Lenni parat til at skabe sin første virksomhed, og kom ind i procesindustrien ved at starte spraytører-anlæg op i udlandet. Det blev til en karriere, der bragte ham rundt til intet mindre end 27 lande, hvor han sugede alt den viden til sig, som han kunne komme til.

I slutningen af 00erne valgte han dog at skifte den karriere ud med arbejdet som freelanceprogrammør for nogle af Danmarks mest betydningsfulde virksomheder, mens han samtidig udforskede forretningsverdenens muligheder.
Forarbejdet betød, at Lenni i 2015 var klar til at stifte Automate Partner.
Visionen var at tilbyde turnkey-koncepter indenfor robotløsninger og vision til at starte med og derefter udvide arbejdsområderne.

I dag tilbyder Automate Partner stort set alt inden for konstruktion af specialmaskiner og automatisering. Lige fra forbrugerprodukter og helt op til high-end pharmaløsninger med dertilhørende validering og dokumentation.
Og det er ikke mindst de tætte bånd til vores mange tilfredse kunder, der har gjort det muligt for os, ikke alene at dække de behov, de har, men også at dække behov, som de ikke var klar over, at de rent faktisk havde.

Vores Team

KONTAKT OS